FAQ

 

Her har jeg samlet svarene på de hyppigst stillede spørgsmål

Hvis du har ubesvarede spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig

 

Alle spørgsmål velkomne
Hvad betyder ARee?

 

A Ree er en del af mit fulde navn Annemaj Ree Bengtson.

Navnet Ree stammer fra mit koreanske ophav.

Hvor mødes vi?

Min praksis er del af Klinikfællesskaberne Salig KBH og KBH Terapeuterne

(på Østerbro, ved Nyhavn, i Valby). Lokationen bekræftes ifm. aftale om tid.

Hvad betyder det, at min praksis er en del af et klinikfællesskab?

Klinikfællesskab er blot udtryk for, at jeg deler faciliteter med en række andre behandlere. Du behøver udelukkende forholde dig til, hvad vi to aftaler sammen.

Hvornår kan jeg få en aftale?

Du får altid tid hurtigst muligt. Ofte indenfor 14 dage.

Kontakt mig med dit navn, og evt. hvad du ønsker at tale om. Ved du ikke præcis, hvad du ønsker at tale om, er det helt i orden. Det finder vi ud af sammen.

Hvordan ved jeg, om jeg vil have én samtale eller et forløb?

Vi afklarer sammen, som noget af det første, om du har brug for enkelte sessioner eller et forløb. Samtaler om stress og terapeutiske samtaler kræver oftest et forløb. Ligesom par- og familieterapi også aftales som forløb.  

Hvor lang tid varer én session?

Én session varer typisk op til halvanden time. 

Hvad koster en session?

Prisen for én session er:

875 kroner for individuelle samtaler og   

1850 kroner for par-terapeutiske samtaler.                                           

Jeg tilbyder altid rabat ved længerevarende forløb. 

Der er særskilte priser for mine gruppeforløb, kurser og workshops.  

Hvad er et forløb?

Et forløb hos mig er et møde med mig typisk minimum 4 gange (minimum 4 sessioner).

Hvad koster et forløb?

Prisen for én session som del af forløb aftales ved opstart og afhænger af om du har brug for individuelle samtaler, par-terapeutiske samtaler, familie-terapi eller andet. 

Hvordan betaler jeg?

Du betaler via mobile pay.

Jeg sender gerne en faktura, fx hvis din arbejdsplads/anden instans betaler.

Hvad betyder NLP?

NLP er kort for Neuro Lingvistisk Programming.

NLP er kommet fra USA til Danmark for at blive.

I min praksis udgør NLP en grundsten – som et system af redskaber og tilgange til at arbejde med indsigt og forandring både som enkeltperson og som del af en virksomhed/organisation.

NLP er bl.a. optaget af det hele menneske med vores individuelle adfærd, behov, drømme, erfaringer, følelser, historie, sanser, mål, nervesystem, ophav, overbevisninger, strategier, tanker,  værdier m.m.

Betaler jeg, hvis jeg bliver forhindret?

Bliver du forhindret, betaler du 50 % af prisen, når du melder afbud senest 24 timer før din tid. Og fuld pris for den aftalte tid, hvis du ikke melder afbud 24 timer før din tid. Afbud godkendes udelukkende, når du sender en sms med dit fulde navn, og med klar besked om, hvornår vores aftale er.

Hvad er forskellen på stressrådgivning og stresscoaching?

Der er forskel på, hvornår jeg kan tilbyde dig rådgivning eller coaching, når det handler om stress. Fordi det kan være nødvendigt med akut rådgivning og hjælp til at håndtere din stress her-og-nu. Konkret kan det betyde en snak med din læge, din arbejdsplads, hjemmefronten, jobcentret og i nogle tilfælde sygemelding.

Jeg tilbyder coaching i stress-sammenhæng, når der enten er tale om mild stress, når du har afsluttet et akut-stress forløb, eller du ønsker forebyggende stress-samtaler. Coaching kan være decideret farligt, og giver ingen mening, hvis du er i en akut stressfase. Til gengæld kan coaching være en kæmpe hjælp og katalysator til at komme videre, når du er klar. 

I både stressrådgivningen og stresscoachingen arbejder vi med dine muligheder for at tage hånd om stressfaktorer, for at forebygge at stress (igen) overmander dig efter endt forløb med mig.

Hvad betyder MBSR?

MBSR står for Mindfulness Based Stress Reduction, og er udviklet af den amerikanske læge og professor Jon Kabat-Zinn i 1979.

Hvad indebærer et forløb med MBSR & mindfulness?

Et forløb med MBSR & mindfulness indebærer kort fortalt en introduktion til MBSR & mindfulness, guidede meditationsøvelser, introduktion af både formelle og uformelle meditative praksisser, personlige hjemmeøvelser til at håndtere stress i din hverdag & finde din egen måde at integrere MBSR & mindfulness – samt meditation. Du får både erfaring med stående, siddende og liggende meditation.  

Hvad koster et forløb med MBSR & mindfulness?

Prisen for et forløb med MBSR & mindfulness koster ialt kroner 3500.

Hvor mange er med på et forløb med MBSR & mindfulness?

Der er minimum 4 og max 8 personer på et forløb med MBSR & mindfulness.

Hvad er en Selvhjælpsgruppe?

En selvhjælpsgruppe mødes i en afgrænset periode om et fælles tema, der deler erfaringer mhp. at skabe ro og forandring i sit nervesystem såvel som i sit liv.

Hvor mange gange mødes selvhjælpsgruppen?

Vi mødes minimum 6 og max 10 gange.

Antallet af gange afhænger af temaer/problematikker samt hvem, der deltager.

Hvad koster et forløb med selvhjælpsgrupper?

Den samlede pris per person for et forløb i en selvhjælpsgruppe er kroner 2500-5500. Prisen afhænger af temaet/udfordringen og antallet af personer i gruppen. 

Hvad kan familierelaterede samtaler handle om?

Familierelaterede samtaler handler om udfordringer, dynamikker, konflikter og ressourcer i familien. Samtalerne vil være en del af et forløb med både individuelle og fælles samtaler, som tilsammen bidrager til bedre dynamik og harmoni i din familie. 

Hvad kan parsamtaler handle om?

Parsamtaler handler om udfordringer, dynamikker, konflikter og ressourcer i jeres parforhold. Samtalerne vil være en del af et forløb med både individuelle og fælles samtaler, som tilsammen bidrager til bedre dynamik og harmoni i din familie

Hvad kan terapien handle om?

Intet emne er for småt eller stort til det terapeutiske rum.  

Hvad kan coachingen handle om?

Intet emne er for småt eller stort til coach-samtalerne.

Hvordan retter jeg henvendelse første gang?

Henvend dig første gang ved at sende mig en sms med dit navn og lidt om, hvorfor du ønsker at blive ringet op. Så kontakter jeg dig, ofte kan det lykkes indenfor en uge.

 

Til virksomheder

Hvad gør jeg, hvis jeg som del af en virksomhed/organisation ønsker et samarbejde med ARee coaching & terapi?

Du er velkommen til at sende mig en e-mail med dit navn, hvilken virksomhed/organisation du er ansat i samt, med besked om, at du ønsker at blive kontaktet. Så vil jeg vende tilbage til dig – typisk indenfor 2 uger.

Hvad indebærer mit samarbejde med virksomheder/organisationer?

Vi tager et grundigt formøde, hvor vi afdækker, om jeg er den rette for jer. Grundet min sammensatte professionelle baggrund og værktøjskasse, skræddersyr jeg mit tilbud og min opgaveløsning til jeres behov. Overordnet tilbyder jeg oplæg, kurser, workshops samt samtaler af coachende, rådgivende og-eller terapeutisk karakter.

Hvor meget koster det, hvis vi som virksomhed annullerer ordren?

De gældende juridiske og økonomiske forhold anskueliggøres i forbindelse med kontraktindgåelse

Kontakt Annemaj Ree

Min praksis er i København. Og er en del af Klinikfællesskaberne Salig KBH og KBH Terapeuterne.

Du finder os på:

11 + 3 =