Mit navn er Annemaj Ree Bengtson

Min praksis A Ree coaching & terapi bygger på det personlige møde.                                                          

Derfor vil du opleve min dybeste respekt for, at vi er forskellige og fortjener at blive mødt, udfordret og hjulpet som de forskellige mennesker vi er; med forskellige behov, drømme, håb, mønstre, mål, overbevisninger, ressourcer, skæbner, strategier, traditioner, udfordringer, værdier og ønsker. Jeg trækker på over 20 års erfaringer & kompetencer fra mine år i både offentlig-, privat-, frivillig-, uddannelsesmæssig og personlig sammenhæng. Jeg har arbejdet med mennesker, kommunikation og interaktion i forskellige sammenhænge, og er taknemmelig for allerede at have mødt og talt med så mange mennesker. Kombinationen af mine mange erfaringer og kompetencer understøtter enhver samtale i A Ree coaching & terapi; samtalerne bygger på min faglige ballast som erhvervspsykologisk stressrådgiver, pædagog, sociolog, terapeut, mindfulnessguide, NLP Coach og NLP-master practitioner. Mit speciale er bl.a. forandring, trivsel, tilknytning og selvværd.

Jeg tilbyder både 1:1 samtaler, parterapi, familieterapi, selvhjælpsgrupper, forløb, rådgivning, coaching, undervisning og workshops! Ser frem til også at møde dig!

”Det er ok at være ked af det – også når man som mig ellers er en stærk mand, far og bedstefar”

Tusind tak. Jeg kommer godt nok til at savne dig. Jeg vil savne vores snakke. Det var rart at blive lyttet til. Og forstået. Bare have min tid med dig og få luft, få snakket en masse. Om gode minder, om min kone og vores børn. Rart også bare at få grinet lidt. Det var svært at snakke om min sorg. Men det var også befriende. Det har lettet så meget. Og tak fordi du hjalp mig med at få skrevet noget ned, hjalp mig rigtig meget, nu tør jeg tro på at, jeg kan få gjort noget af det, jeg jo gerne vil. Håber vi ses igen. Det tager tid. Nu ved jeg, det er fint. At  jeg gerne må være ked af det. Håber andre også får mulighed for en snak med dig, Annemaj

Anonym. Det har jeg brug for at være. Bare få lov at være ked af det i stilhed. Rart, at jeg er mindre og mindre ked af det hver dag.

”Blev fritaget fra at have det fulde ansvar selv”

”Det jeg særligt tager med mig fra mine snakke med Annemaj er, at det ikke er den stressramte, der skal komme med forslag til, hvordan man kommer ud af stress. Det er der simpelthen ikke overskud til, og det kan være en kæmpe hjælp, når den byrde fjernes. Og så blev jeg mindet om vigtigheden af at gøre gode ting for sig selv. Jeg anbefaler tid til samtale med Annemaj, fordi du bliver mødt med ro, empati, rummelighed og humor”.

Lene, 47 år, stressramt boligkonsulent.

”Ved ikke præcis hvad hun gjorde, men det virkede”

”Helt ærligt, så vidste jeg ikke helt hvad jeg håbede. Men Annemaj har styr på sit shit. Havde seriøst kun 4-5 gange sammen med hende. Og har så meget kunne bruge det, og ikke kun blevet bedre til at gå til eksamen, jeg har også fået et bedre forhold til min mor. Og mig selv. Det kan noget det der coaching”.   

Mariam, 18 år, gymnasieelev.

Coaching kan rykke

– i hvert fald mig. Jeg er selv coach, og så er jeg et menneske. Og jeg skriver gerne under på at, Annemaj som coach kan hjælpe én sikkert på vej. Vi var vidt omkring; jeg har nu bl.a. bedre styr på, hvad der betyder noget – er vigtigst for mig, hvordan mine drømme bliver udlevet, hvad der konkret skal til, hvad jeg har indflydelse på, hvad der giver mening for mig, og hvad jeg skal gøre mindre af eller bekymre mig mindre om.

Mads, coach, 46 år.   

Jeg er ikke lykkelig. Men jeg har det bedre

“Jeg er en ældre dame på 72 år, der mistede min mand efter 43 års ægteskab for to et halvt år siden. Jeg gik ned i en dybt hul, havde ikke rigtig lyst til at leve. Gennem en anden dame, lærte jeg Annemaj at kende. Hun har hjulpet mig rigtig meget. Hun er der bare, rusker op, roser, forlanger noget af dig, og forstår hvis du ikke lige_____. Jeg er ikke lykkelig. Men jeg har det bedre”. 

Jeg fik en ro og et skub

“…og det var lige det jeg havde brug for. Til at tænke på mig selv. Det var bare rart. Fik snakket det hele igennem og taget hul på det svære, og få kigget på alt det, der var omkring. Jeg havde virkelig brug for den der konkrete hjælp og støtte, som du gav mig. Før jeg kom, følte jeg mig bange for konsekvensen af at få sagt fra overfor min mor. Jeg vidste jo godt, at hun ikke kan være der for mig lige nu, men det der med ikke at sidde alene med det men føle mig støttet, og lyttet til, det gjorde forskellen for mig”.

Ung kvinde i 20´erne.

Alle har ret til en samtale

– også når økonomien er en barriere

Jeg tilbyder rabat på mine priser & mulighed for en betalingsordning, når du er enten under 18 år, studerende eller dagpengemodtager/kontanthjælpsmodtager.

Hos A Ree coaching & terapi tager jeg mig lige seriøst af alle emner og udfordringer. Vi finder sammen ud af, hvad du har brug for. Sommetider er der brug for en kombination af coaching, terapi og rådgivning.

NLP

NLP er en af grundstenene i min praksis

Jeg har ikke i sinde at kritisere forskellige retninger og ”personlighedstypearbejder”. For mig, giver det bare ikke mening at sværge til én klassisk psykologisk og pædagogisk behandlingsform/retning (fx positiv eller kognitiv psykologi) eller ét redskab til at identificere hvilken type menneske du er (fx Enneagrammet eller DISC). Mennesker er forskellige og har brug for forskellige måder at blive mødt, udfordret og hjulpet. Alt sammen noget NLP understøtter!

 

Noget af det særlige ved NLP er

  • At NLP rummer en samtidig kompleksitet og enkelthed, som jeg mener samtaler med mennesker fortjener
  • At NLP rummer flere forskellige retninger og måder at forstå mennesker, samt favner bredt med sit system af en række teknikker og øvelser, der tilsammen beriger samtaler og forandringsarbejde
  • At NLP bygger på mange års studier og erfaringer med, hvad der virker.

    Inspiration

    NLP har sin oprindelse i 1970´ernes USA, og vinder stadig mere frem i Danmark! Jeg er særligt inspireret af pionererne Richard Bandler, John Grinder, Robert Dilts og Virginia Satir (dynamikker, roller, parterapi og familieterapi), Fritz Perls (gestaltterapi), Milton Eriksson (meditation og hypnoterapi), Tad James (tidslinje-terapi) og John Bowlby (tilknytning).

    Neuro lingvistisk programmering handler trods sit kølige og tekniske navn, om noget så levende og betydningsfuldt som dét, at forstå sig selv og andre! 

     

    NLP er kort for Neuro Lingvistisk Programmering

    • Neuro, fordi NLP beskæftiger sig med viden om vores hjerne, sind, sanseapparat og nervesystem
    • Lingvistisk, fordi NLP beskæftiger sig med vores sproglige forståelse, og.
    • Programmering, fordi NLP beskæftiger sig med vores installerede værdier, overbevisninger, strategier, tænke- og adfærdsmønstre, som kan være mere eller mindre hensigtsmæssige/uhensigtsmæssige.

    Frivilligheden har en helt særlig plads i mit hjerte

    Frivilligsektoren har i mange år tiltalt mig som et supplement til det øvrige velfærdssystem. Derfor har jeg ofte været frivillig.

    Den røde tråd i mit frivillige virke er mennesker, kommunikation, interaktion, velfærd, trivsel, ressourcer og forandringspotentialer.

    Ved siden af min professionelle praksis, fungerer jeg som frivillig leder af selvhjælpsgrupper indenfor temaer som sorg og stress, som rådgiver for børn og unge samt som coach for de mange mentorer, der hjælper mennesker i uddannelse og job.                                     

    Kontakt Annemaj Ree

    Min praksis er i København. Og er en del af Klinikfællesskaberne Salig KBH og KBH Terapeuterne.

    Du finder os på:

    6 + 3 =